Posterpræsentation

Ved DemensDagene er der mulighed for, at deltagere kan præsentere resultater og erfaringer fra egne forsknings- eller udviklingsprojekter som en poster. Deltagere i postersessionen finansierer selv deltagergebyr og transport til DemensDagene. Man skal endvidere være tilmeldt konferencen for at kunne deltage med en poster.

Send et resumé
Inden konferencen sendes et resumé på maks. 200 ord med en kort beskrivelse af titel, forfatter(e) samt navn, adresse og e-mail på deltager(e), som skal præsentere posteren. Resuméer vil blive bedømt og udvalgt af en komité, og alle ansøgninger vil blive besvaret.

Om resuméet
Et resumé kan fx have disse overskrifter:
  • Titel
  • Baggrund for projektet
  • Formål
  • Beskrivelse af den metode, som er anvendt
  • Resultater
  • Konklusion
  • Tak til samarbejdspartnere og eventuelle bevillingsgivere

Mere information om postervejledning

Posterforfatterne skal være til stede ved vurderingen af posterne. Der uddeles en pris for bedste poster. 
 

Konktakt:
Nationalt Videnscenter for Demens - 
demensdagene@rh.regionh.dk